Forside

Mine erfaringer med at holde colitis nede.

Velkommen til colitis.dk!

Jeg håber, det vil blive en hjemmeside til inspiration for alle, som lider af en tarmsygdom. Forhåbentligt kan siden være med til at bringe håb i en situation, hvor man fra sundhedssystemets side (iflg. min erfaring) bliver mødt af det modsatte.

Thomas Frismodt

colitis@info.dk

Jeg blev mødt af ord som ”kronisk sygdom” samt en længere fortælling om, hvordan det ikke er unormalt, at sygdommen kan sprede sig til andre endnu alvorligere sygdomme (som jeg ikke vil dele her).


Jeg valgte ikke at tage disse mærkater og fremtidsudsigter på mig. I stedet har jeg søgt efter vidnesbyrd fra personer, som er kommet igennem lignende symptomer. Jeg har brugt dem som inspiration til, hvordan jeg selv kan komme igennem situationen.


På samme måde håber jeg, I kan blive inspirerede her.

Et liv uden medicin


Resultatet har været fantastisk for mig. Jeg har oplevet et medicinfrit forløb uden tilbagefald gennem mange år. Et forløb hvor jeg har oplevet og gjort ting, jeg ikke troede var muligt, da jeg oplevede colitis i udbrud.


Jeg vil gerne dele mine erfaringer med jer mhp. at bygge et håb hos jer. Et håb om, at I kan få et normalt liv igen, uden bivirkninger. Ja faktisk et liv, der er bedre end før, fordi I lever sundere og oplever mere overskud i hverdagen.

Situationen for mig lige nu er, at jeg er på vej igennem mit tredje forløb med colitis i udbrud. Det sker efter 10 år uden tilbagefald, heraf 7-8 år, hvor jeg har været medicinfri.


Jeg er sikker på, jeg nok skal komme igennem igen som tidligere. Jeg vil gerne undervejs dele mine erfaringer, samt høre jeres erfaringer, på denne hjemmeside.

Tilbagefaldet har været det spark, der skulle til, for at jeg endelig får lavet denne hjemmeside, som jeg har tænkt på i mange år. Jeg håber den bliver til opmuntring og velsignelse for nogen, som går igennem samme trælse forløb, som jeg har været igennem!

Vise ord fra lægemedicinens fader


“Lad din kost være din medicin og din medicin din kost!”


"Al sygdom starter i tarmen!"


Hippokrates

- Lægekunstens Fader, 400 f. Kr.