Resultatet blev, at min krop sagde stop. På et tidspunkt kunne jeg ikke løbe og træne mere. Jeg fik ondt i maven og voldsomme blodige diareer, som jeg havde omkring 30 gange i døgnet i en længere periode. Jeg tabte mig fra en topform på 73 kg til 62 kg på kort tid.

På et tidspunkt fortalte lægen fra fodboldklubben - som også arbejdede på hospitalet - mig, at der nok var tale om colitis eller crohns. Jeg havde aldrig hørt om disse sygdomme før.

Jeg skulle have noget væske dagen inden hospitalsundersøgelserne. Det skulle klargøre mig, så lægerne kunne dignosticere mig. Jeg havde det helt elendigt med masser af diarreer, og væsken fik mig til at kaste op igen og igen. Det betød desværre, at de ikke kunne dignosticere mig

Efter undersøgelserne tog jeg hjem til mine forældre i Danmark. Det var en hård periode, da jeg ikke oplevede fremgang i mit forløb. Aftenen inden jeg skulle rejse tilbage til Sverige var jeg helt nede. Jeg lå inde på mit gamle værelse, hvor min far kom ind. Jeg begyndte at græde, og han var også meget påvirket af situationen. Jeg tror ikke han vidste, hvad han skulle gøre, så han lagde sine hånd på mit hoved og bad for mig. Jeg mærkede ingenting, men det gjorde han.

Næste dag skulle jeg til min bror og svigerinde, hvor jeg skulle overnatte en enkelt nat, inden turen gik tilbage til Sverige. Her spiste jeg dem nærmest ud af huset, og jeg var rask!?

Jeg ville ønske, jeg kunne give jer en formel for, hvad der skete i forbindelse med helbredelsen. Jeg ved det ikke. Jeg kan bare konstatere, at det skete, og takke Gud for det!