Anden gang jeg oplevede colitis boede jeg i Viborg. Det var i 2006. Jeg arbejdede for en større virksomhed, hvor der var meget fokus på at lægge nok arbejdstimer, og tempoet var højt. Min hustru og jeg havde to små børn på det tidspunkt. Vi havde købt et nybygget hus, som viste sig at være så dårligt bygget, at vi måtte kæmpe næsten et helt år for at komme ud af aftalen igen.

Symptomerne startede som irritabel tyktarm, men blev gradvist værre og værre. Jeg var heldig at have en sundhedsforsikring, som gjorde, at jeg hurtigt kunne komme til undersøgelse, hvor diagnosen colitis ulcerosa blev stillet første gang.

Jeg fulgte gastroenterologen fra privathospitalet som patient til sygehuset, hvor han arbejdede. Her kom jeg hurtigt ind i et traditionelt pharmaceutisk forløb med høj dosis prednison (60 mg) og supplerende Pentasa (4,5 mg) behandling. Prednisonen kunne slå symptomerne ned, men det varede kun kort tid, inden de kom tilbage. Efter et par gange blev det konstateret, at Pentasaen ikke kunne holde sygdommen i skak, hvorfor vi måtte prøve andre virkemidler. Det blev Imurel.

Det tog kun kort tid, inden min lever sagde nej tak til Imurel behandlingen, og vi var nødt til at kigge på andre alternativer.

Min læge anbefalede mig kraftigt, at komme på biologisk medicin (Remicade). Det var jeg ikke så vild med, da jeg i mellemtiden var begyndt at interessere mig for naturlægemidler, og ikke kunne lide tanken om, at medicinen skulle overtage kontrollen med min krop og holde immunforsvaret nede.

Min bror var i den periode til et foredrag med en holistisk læge med speciale i orthomolekylær medicin, som sagde, at den måde man behandler colitis og Crohns i sundhedsvæsenet var helt forkert. I stedet for at arbejde for at holde immunforsvaret nede var hans erfaring, at 70-80% af hans patienter kunne holdes symptomsfri ved, at kroppen gives de rigtige næringsstoffer.

Det lød som rigtigt fine odds for mig, og gik godt i tråd med de mange patienterfaringer, jeg efterhånden havde læst om. Til sammenligning med det gastroenterologen stillede i udsigt (et halvt til to års symptomfri perioder, som jeg vidste havde masser af bivirkninger), var det ikke svært at vælge behandlingsform.

Til min gastroenterologs store fortrydelse takkede jeg derfor nej til Remicade behandlingen, og sagde jeg ville fortsætte med Pentasa og supplere med kosttilskud. Han gav mig et længere (truende) foredrag om, hvordan colitis kan udvikle sig til tarmcancer, slidgigt, behov for stomi og alskens andre ting. Men min beslutning stod fast.

Det blev et langt forløb med at opbygge kroppens immunforsvar igen, men jeg havde det godt med det, da jeg følte det var rigtigt, og mærkede fremgang, men også enkelte tilbagefald.

Som jeg husker det, var jeg tilbage på endnu en prednison og pentasa behandling, samtidigt med diæterne og alle kosttilskuddene, inden det begyndte at blive rigtigt godt. Jeg trappede langsomt ud af pentasaen over halvanden års tid, og mindskede indtaget af kosttilskud fra terapeutiske doser til vedligeholdelsesdoser over en endnu længere periode.

Det løste problemet for mig, og gav mig en lang periode på 8 år uden medicin, med masser af rejseaktivitet og spændende oplevelser uden nogen form for medicin (kun kosttilskud og fornuftig kost).