Kosttilskud

Kosttilskud

På denne side fortæller jeg om mine erfaringer med kosttilskud ifm. mit colitisforløb. Jeg har ingen uddannelse indenfor dette felt, hvorfor jeg ikke kan rådgive, men forhåbentligt give jer inspiration.

Jeg opfordrer alle med tarmproblemer om at søge professionel rådgivning hos en naturlæge, eller anden professionel indenfor området.

Til orientering kan I nedenfor se den protokol jeg blev sat på ifm. mit andet colitis udbrud. Den har virket rigtig godt for mig. 

Det vigtigtigste kriterium for success er, at blive ved med at indtage kosttilskuddene. Mange folk jeg har snakket med har oplevet en tidlig bedring af deres situation, men er så trappet ud for tidligt, eller er stoppet med nogle kosttilskud, efterhånden som de har fået det bedre.

Og så er symptomerne kommet tilbage!

Personligt trappede jeg min Pentasa behandling ud over 1.5 år. Som jeg husker det, brugte jeg endnu længere tid på at gå fra terapeutiske doser af kosttilskud til vedligeholdelsesdoser. Måske 2 år.

Det er vigtigt at forstå, hvordan kroppen fungerer. Vi er helt underfuldt skabt, og vores krop kan holde til meget misligholdelse og reparere sig selv til en stor grad.

Problemet er, at med vores moderne livsstil og kostvalg, har de fleste af os misligholdt kroppen hver dag gennem mange år. Meget af den færdiglavede mad vi køber, indeholder for eksempel ingredienser, som direkte skader tarmen, og kan danne huller i tarmen med deraf følgende inflammation og autoimmun respons. Selv de sunde ting vi køber, som grøntsager, indeholder pga. moderne produktionsmetoder, ikke de næringsstoffer de plejede at gøre.

På et tidspunkt kan kroppen ikke længere følge med, og ”filmen knækker”. Når det sker, har kroppen i længere tid prøvet at redde situationen for os, men nu blev det for meget. I denne situation er der brug for en stor indsats fra vores side for at få kroppen opbygget igen. Ligesom det tog lang tid at nedbryde kroppen, tager det også lang tid at opbygge den igen. Det kan sagtens tage 0.5-1 år at få kroppen på toppen igen – men det er indsatsen værd!

Ovennævnte smøre skal ses som en motivation for at blive ved med at indtage de kosttilskud, I får anbefalet af jeres naturlæge/rådgiver - selv hvis I oplever tilbagefald undervejs. Det gjorde jeg også, men jeg blev ved med at følge naturlægens anbefalinger.

Jeg tror, det har gjort forskellen for mig ift. andre personer jeg har talt med, som ikke har opnået samme resultater.